Skip to main content

Yogasalen

Young yoga instructor leading a class in stretching

Yogasalen

Find din indre ro og gør noget godt for din krop og dit sind

Yoga Hatha/Yoga Hatha Øvet:

Yoga skaber balance i krop og sind og giver fysisk og psykisk velvære. Yoga giver energi, løser op for spændinger og stress og øger kropsbevidstheden. Undervisningen er baseret på Hatha-yoga – lige fra det bløde og blide til det mere dynamiske og kraftfulde. Mange skavanker og skader kan forebygges eller afhjælpes ved regelmæssig udøvelse af yoga. For alle. Medbring tæppe

Der er også yoga – øvet. Det er til dig, som kender de grundlæggende yoga øvelser og gerne vil udfordres yderligere op smidighed, styrke og balance.

Yoga For Alle:

Yoga skaber balance mellem krop, sind og sjæl. Yoga bliver ofte forbundet med de fysiske stillinger (asanas), men er i ligeså høj grad en spirituel praksis henimod et liv i mere balance. Nogle mennesker har meget gavn af meditation og åndedrætsøvelser, mens andre hælder til en overvejende fysisk og bevægelsesorienteret udfoldelse.  Yoga giver fysisk og psykisk velvære, energi, løser op for spændinger og stress og øger kropsbevidstheden. Medbring tæppe.